Kundekartotek: skabelonen, og hvornår den ikke rækker

Et kundekartotek starter som regel som et regneark med navn, telefon og mail. Det virker fint, lige indtil du står og skal huske, hvad der blev aftalt i marts.

De tre felter, der gør forskellen

Navn og nummer kan du slå op. Det er de næste tre kolonner, der afgør, om kartoteket er brugbart: hvad handlede den sidste samtale om, hvornår var den, og hvad er næste skridt.

Uden den sidste kolonne er kartoteket en telefonbog. Med den er det en huskeliste, der rykker sig selv fremad.

Sådan ser skabelonen ud

Seks kolonner rækker til at starte med: virksomhed, kontaktperson, telefon eller mail, sidste kontakt, hvad handlede den om, og næste skridt med dato.

Sortér efter datoen i sidste kolonne. Så har du din uge foran dig, uden at have bygget noget som helst.

Hvor regnearket knækker

Det knækker sjældent på antallet af kunder. Det knækker på antallet af mennesker.

Er du alene om at skrive i det, holder et regneark længe. Skal to eller flere opdatere den samme kunde samme dag, bliver rettelser overskrevet, og så stopper alle med at stole på det. Der er skiftet værd at kigge på.

Det samme sker, hvis oplysningerne skal bruges et andet sted. Skal kartoteket sende mails eller tale sammen med din fakturering, er et regneark den forkerte kasse.

Byg de seks kolonner i dag. Skift først, når nogen andre end dig skal skrive i dem.

Skal du bruge et par øjne på hvornår det tidspunkt er, så skriv til hej@90p.dk.